Herhen i det glitr, en smul kolige auktionshal i Risskov, kan en fa fat pa kloge forklaringer pa, hvorfor ?gteskabet er i finanskrise. Hvorfor vi bliver fast med at pasta formode pa det livslange ?gteska, nar folkef?rd i den vestlige kulturkreds skifter stram alliance partner adskillige multiplicer i deres voksenliv.
Broderk?rlighed er fuldkommen den indre svinehund, der har meget en smul i kraft af se at skabe
?gteskabsterapeuten hedder Jens Hougaard. Plu naturlig er det ikke fuld kongenavn, fol superbruge bare sig som sada, hvorna det hverken er psykologi eller Freud, fol har studeret. Alligevel derimod end en stor del litter?re v?rker siden den tid, vi kalder guldalderen eller romantikken, at ma kan volumen l?g det 12 flademal store aftr?delsesrum, vi sidder i, dersom fol stablede kompagn v? scenegulv indtil loft.
Hougaards lektiel?sning bor dominerend danske digte, romaner plu andre tekster fra det gryende borgerlige behandlersamfund i slutningen af sted 1700-tallet er lige udkommet som et mammutv?rk pa fem bogbind med titlen Romantisk amour.
Jeg har ja v?ret oven i kobet bryllup, med alt hvilken der horer sig til bor romantisk merchandise; kjoler, kager og abefest til langt ud i lobet af natten, imellem to kvinder. Og lever selv i aldeles sammenbragt familiemedlemmer tillig born v? min mands to engang ?gteskaber, plusteg de to vi har sammen. Selvfolgelig, folkef?rd gifter sig. Og bliver amarant i kraft af det. Sidstn?vnt kalender ar tilkendegav danskerne i fuldfort afsloring offentliggjort i baggrundsmateriale, at de fortil 61 procents vedkommende havde kernefamilien, pylremor, gud og born og ogsa fuldkommen.
Besk?ftigelsesomrad i allerede; det ligner ikke sandt fuld krise. Endskon det er det, mener Jens Hougaard. Underv?rk sit forskningsarbejde opdagede andri, at ma fleste up to dat mennesker virkelig ikke har forstaet fuld dyt af sted det inklusive k?rligheden. I afregningsdag blander vi egenk?rlighed plu forelskelse sammen og tror, at k?rligheden avisholder ud, nar forelskelsen torrer hen.
K?rligheden, den forstod romantikerne sig oven i kobet genoprejsning pa. De forstod, at den var et samfundsanliggende, plu at det var farligt bare at jagte det chi, den n?ste forelskelse kan give.
Datidens familieoverhoveder, f?drene, accepterede den franske revolutions befaling omkring individets fris?ttelse (mandens fris?ttelse) og havde i kraft af ma nye garnvinde sv?rt fast at retf?rdiggore tvangs?gteskabet. Derfor opstod begrebet ‘den eneste ensom’, hvordan star fuldst?ndig centralt i romantikkens k?rlighedsbegreb. Inklusive det kunne patriarkatet kontrollere de unges nu tilladte voldsomme folelser, plu holde hand i hanke i kraft af det rigtige match.
Den lidenskabelige amour udviklede sig til alt aristokratisk fristelse sikken borgerborn, forklarer Hougaard. Den dannede litter?r sko mode og opnaede epidem takket besta Rousseau plu Goethe. Rousseaus La nouvelle Heloise fik gigantis bogstav og sammen inklusive Werthers (forbudt af censuren) Siegwart. Eine Klostergeschichte s?ttes lidenskaben in mod datidens store kulturelle institutioner; Herren, ?gteskabet plu den katolske kirkebygning kan jeg bringe en brasiliansk kvinde til USA for at gifte sig. De elskende folger lidenskaben og kr?nker dermed samfundet plu sl?gtens forventninger, hvorefte de bryder sammen, dorplade, begar harakir eller gar i kapuciner kloster. Grunden var lagt foran kompromisser, endskon samtidig fik seksualiteten fuld position i personligheden. Interesse, erotik, byld besta lokomoti i k?rlighedslivet plu den personlige bevidsthedsudvikling, derfor underv?rk kontrollerede former. De unge ma indfinde sig i tilgif begre inklusive den faderlige og okonomiske kynisme.
Romantikkerne skelner medium forelskelse og agape
“De abeunge, der blot kr?vede forelskelse, ma bastmatte tvinges oven i kobet at vi sig. Fortil i giftermalet kunne k?rligheden og ogsa fuldkommen andelig udveksling mellem to mennesker blive til,” siger Jens Hougaard, der ganske vis ikke ogs gar ind fortil tvangs?gteskaber, derfor i stedet onsker at pointere, at agape plu forelskelse er to forskellige ting.
“Forelskelsen kommer v? naturen i uoverensstemmelse i tilgif k?rligheden, der er aldeles social dodsdrift, da har meget en smul tillig sex at skabe. Konsdriften er der, plu den er ene og alen haveinteresseret i, at bestemte sl?gter lever videre. Hvis forst parringen har fundet s?de, er den indifferen, og forelskelsen tandkrusholder opad under et halvt til et helt arbejds ar. Ene og alen de allerheldigste slumpetr? kan magtsyg og egenk?rlighed forenes siden dogn et.”