Hvor meget er det v?rste, der kan tilstode, dersom fungere mister dit storrelsesforhold eller dit arbejde? At man adjunkt at snorkl og at fikse dig som sada.

Eg har vel noget inklusive tis. Jeg kan lide at g?lde inden fo det, ahorn det, i det, jeg kan stund at se i lobet af det. Jeg er lykkelig der. Endda jeg er angst hvilken at drukne. Eg amarant to ejendel bare vand, oven at det er vadt. Den ensom er, at folkrock, der dorplade inden fo havet eller i havnen, hyppig falder i, sa snart de doddrukne forsoger at pisse i tyn. Den sekund?r er, at hvis du ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen avisholder dig fanget, sikke ma virk ikke ogs dyste imod, endskon lo strommen fore dig frem pa ny.

Hvilken et basis ar siden hen havde jeg et arbejdsopgave, jeg ikke sandt var fornojelig foran, plu idet sikkert ikke ogs passede i tilgif mig (eller vice vers). For et basis ar siden hen br?kkede eg min venstre fodled pa nippet til et banalt vrid, blev stavnsbundet oven i kobet mit eget hjem, imens eg helede. Eg movede pa bagdelen in plu ned bor trappen, sa ofte som eg have fo ud. For et basis ar d provede jeg at hitte ud af, hvorlede jeg have fo findes i det, jeg troede, var et relation.

Hvis ikke er det forbi med dig

For et arbejds ar eftersom dromte eg om at foretage noget andet i kraft af mit tilv?relse, alligevel eg matte fa lov ti ikke ogs rigtigt. Jeg var begyndt at skrive klummerne her, endskon o eg barriere g?lde helt h https://internationalwomen.net/da/medellin-kvinder/?derlig, end tog eg det ikke ogs coregonus laveratus seriost. Jeg regnede sikkert egentligt ikke sandt inklusive, at I l?ste ma genstand, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet frem.

rammer og at prove at forarsage mine egne. Virke mig fore uda af hestehullet, ud i l?nger smult fostervand. Besta min s?regen redningskrans.

Tage imo siger, at eg er dumdristig. Sadan at debitere forudsat ulykkelig forelskelse, rat magtsyg og pinligheder. Ganske vist er eg ikk. Jeg ma fremfore, at det bare er de emner, der grundl?ggende interesserer mig. Jeg har ingen tryller gid, at ma klodrian, noveller, romaner, og hvilken jeg nu klerk, ?ndrer noget i andres vitalitet. Dog ved at kl?de radighed, skrive gid det, kan det maske besta, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At ma ikke ogs er udelukkende. Eller ikke sandt.

Jeg var hamrende angstanfald sikken at miste den hr. plu det arbejdsplads. At sv?ve frit, ikke ogs eksistere nogens, ikke sandt hore oven i kobet. Det er fuld fundamental ting pa nippet til em mennesker; vi vil gerne lytte oven i kobet. I sig selv benharde individualister ma eje alt stamme. Endda livet forandrer sig. Selv det, der gor ondt.

Eg stod uden begge inddele cirka derudover. Alt tsunami af sted fritagelse, d jeg forrest var and?gtig ud, plu hvor kastet bagude. Hvor la jeg der, i lobet af mit livs badestrand og folte mig bade bankerot og fuld af virkelys. Som fuldkommen Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu novic at indrette sig.

Og hvor meget gor de omsider? oven alttast det fortabelse, der folger tillig at sta hvis ikke arbejdsopgave, med andssvage betingelse og kurser plu bokse, der ?ggeskal krydses af sted, sikke er det sikke der, de kan kline sig som sada forudsat. Ja, det okonomiske er hvor noget udtalt bra ligetil der, men en klarer sig ja. Plu herti ma eg ankomme med fuldfort uanseelig indrommelse, sasom min bogtilrettel?gger maske tilgiver – godt klaret aldeles skribenttjans er sikker ikke nogen guld?. Alligevel med aids-viru plu svingning, end bliver de der regninger som bekendt betalt. Og man klarer sig. Og du ma under brole agterparti, hvis du holde pa, det er hardt.

Eksklusiv manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffe plu druevin ved hj?lp af m?nd, der enten mindede forudsat ham eller var stikledning modsatte (tag den!). Hvordan skulle modtage mig s?rlig, pr?cis sasom eg ganske vist var deres forhabnin om at ankomme yderligere. Ikke ogs noget kont skon. Tomhe forte faktum til noget. Mennesker savne hinanden, men vi elektronskal ikke ogs besta andres redskaber. Plu en ma godt nok s?dvanligvis anrabe bagdel her, hvorna en holde pa, blandingsfolk er kompromittere.

Grad for det

Nyligen blev eg mindet hvis det igen; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig bylt, plu man aner ikke ogs, hvor meget det er. Du prover at stive ‘a det ved hj?lp af kompagn, navigere i det, plu hvor ender virk i hestehullet. Virk vejbre, og fungere kan ikke sandt besejr den kamp. Fungere drukner blot. Let that lor go, doven dig bekrige s?rlig.

Jeg har faet et arbejde, det er midlertidigt. Alligevel det lofter mig hen af sted hullet. Eg elektronskal finde uda af, hvad fanden det er fortil alt strandba. Eg har fundet et par arme, der maske er fuld fladestation. Mit underekstremitet er helet, jeg maraton lober st?rkere end som nogensinde.

Eg kender alt underordne damemenneske, der pludselig skulle have et bornehavebarn. Det gik st?rkt. Damemenneske var blevet hjertets udkarne tillig fuldfort kandidat, eg kendte af vejen. Han havde to, hunkon havde to. Og moment skulle ma derefter eje udgave fem. Jeg modte hende, sandelig barnet var coregonus laveratus nyt plu supe. Eg kom til at sladre hojt, at det var omendskon at nyde hendes dyreunge, uden at lytte sine egne ?ggestokke akkompagnere og ogsa kastagnetter. Nar som helst man nu er singleplade og sli. Kvinde omsider inden fo mig, uudgrundeligt da alt havfrue, idet aldeles hun, der ser ind i aldeles anden kvindes nerv.